Løkke: Slut med benzinmotorcykler i 2021
Publiceret: 1. april 2019 - APRILSNAR!
Som pilot på regeringens vision for biler, skal det allerede i 2021 være slut med at købe nye benzinmotorcykler i Danmark.
Det er del af VLAK's nyeste opdaterede klimaudspil.
I år 2021 skal der ikke længere sælges benzinmotorcykler i Danmark. Sådan lyder visionen fra statsminister Lars Løkke Rasmussen, der satte målet for regeringen i sin tale ved Folketingets åbning.
Benzinmotorcykler i Danmark skal være fortid. Fremtiden er grøn, og den er meget tæt på siger Lars Løkke Rasmussen, statsminister, Venstre Motorcyklerne står i dag for en seksogtredsenstyvendedel af Danmarks CO2-udledning. Og luften i de største byer er for forurenet. Derfor sætter regeringen nu et klart mål: Om 2 år. Kun 2 år - vil vi lukke for salget af nye benzinmotorcykler, sagde Lars Løkke Rasmussen i sin åbningstale.
Målsætningen er en del af den det klimaudspil, som regeringen vil præsentere i næste uge, og som skal overgå Socialdemokraternes udspil, hvor salget af benzinmotorcykler skulle stoppes fra 2025. Om 7 år skal hver eneste nye motorcykel i Danmark være en el-motorcykel eller anden form for nul-udledningsmotorcykel, siger Lars Løkke Rasmussen.
Ifølge Løkke kan Danmark være sin indsats bekendt, når det gælder klimaet. Forslaget om at udfase benzinmotorcyklerne skal være med til at fastholde Danmark som et land, der "ikke mister modet", men går foran, mener statsministeren. Nu sætter vi kursen. Og sender et klart signal til EU, motorcykelindustrien og resten af verden. Benzinmotorcykler i Danmark skal være fortid. Fremtiden er grøn, og den er meget tæt på, siger Lars Løkke Rasmussen.
Positiv El-motorcykel Branche
Lærke Flader er branchechef i Dansk El-motorcykel Alliance. Hun er godt tilfreds med regeringens mål om ikke at sælge benzinmotorcykler i 2021.
Det er positivt. jeg synes, det er en god melding fra regeringen. Det er vigtig i forhold til, at vi får sat en retning om, hvor er det, vi gerne vil hen, siger hun.
El-motorcykel branchen ser det grundlæggende som en forudsætning for at målet kan nås, at der er den politisk kontrollerede ramme for branchen bliver stabil. Det er et spørgsmål om, at vi skal skifte fra benzin til at køre på strøm. Det kræver infrastruktur og det kræver at man vender sig til at lade sin motorcykel fra sin ladeboks derhjemme i stedet for at køre på en benzintank. Det kræver, at man er fortrolig med den her nye teknologi, siger Lærke Flader På nuværende tidspunkt er en nye teknologi - som det oftest er med ny teknologi - så er den dyrere end benzin, som har været på markedet i 100 år. Derfor kræver det altså, et politisk skub, så elmotorcykler bliver prismæssigt attraktive for borgerne, siger Lærke Flader.
Stadig Udfordringer
Der er masser af udfordringer i forhold til opladninger, der skal løses. Vi har brug for at komme i gang nu, hvis vi skal nå det i 2021.
Konkret efterspørger El-motorcykel Alliancen langsigtede rammevilkår. For branchen er det vigtigt, at der bliver skabt fuldstændig stabilitet om for eksempel lovgivningen for lyd på elmotorcykler. Den har varieret meget det seneste år. Det har skabt enorm usikkerhed. Det vi foreslår, det er, ro og stabilitet - altså en lovgivning, der klart fastslår at elmotorcykler gerne må indstilles til det vi kalder ”artificial chopper”, så de kommer til at lyde som de nuværende benzinmotorcykler. Det er ganske simpelt den eneste måde at få nuværende motorcyklisters øjne op for mulighederne indenfor elmotorcykler, siger Lærke Flader.
Til alle, der godt kan lide en god aprilsnar, bringer vi her, i anledning af 1. april, en rabatkode på 10% på alle annoncepakker på mc.dk: APRILSNAR-2019